Leje er en vigtig del af moderne maskiner og udstyr. Dets hovedfunktion er at understøtte det mekaniske roterende legeme, reducere friktionskoefficienten under dens bevægelse og sikre dens rotationsnøjagtighed (nøjagtighed). Den tidlige form for lineære bevægelseslejer var at placere en række træpæle under en række skridplader. Moderne lineære bevægelseslejer bruger det samme arbejdsprincip, men nogle gange bruger de kugler i stedet for ruller. Det enkleste roterende leje er et bøsningeleje, som bare er en bøsning, der er klemt mellem hjulet og akslen. Dette design blev efterfølgende erstattet af rullelejer, som erstattede de originale bøsninger med mange cylindriske ruller. Hvert rullende element var som et separat hjul.
Et eksempel på et tidligt kugleleje blev opdaget på et gammelt romersk skib bygget i 40 f.Kr. i Naimi -søen, Italien: et kugleleje af træ blev brugt til at understøtte en roterende bordplade. Det siges, at Leonardo da Vinci engang beskrev et kugleleje omkring 1500. Blandt de forskellige umodne faktorer i kuglelejer er der et meget vigtigt punkt, at kollisioner mellem kuglerne vil forårsage yderligere friktion. Men dette fænomen kan forhindres ved at lægge kuglerne i små bure en efter en. I 1600 -tallet lavede Galileo den tidligste beskrivelse af" buret" kugleleje. I slutningen af det syttende århundrede designede og fremstillede britiske C. Wallo kuglelejer og installerede dem på postbiler til prøvebrug, og britiske P. Worth opnåede patent på kuglelejer. Det første rulleleje med et bur, der skulle tages i brug, blev opfundet af urmager John Harrison i 1760 for at lave H3 -kronografen. I slutningen af det attende århundrede udgav tyske HR Hertz et papir om kuglelejers kontaktspænding. På grundlag af Hertz' s præstationer har R. Stribeck i Tyskland, A. Palmgren i Sverige og andre gennemført et stort antal eksperimenter, som har bidraget til udviklingen af rullelejerdesignteori og træthedsberegning . Efterfølgende anvendte Ruslands NP Petrov Newtons viskositetslov for at beregne lejerfriktion. Det første patent på kuglerillen blev opnået af Philip Vaughan fra Carmarthen i 1794.
I 1883 foreslog Friedrich Fisher brug af egnede produktionsmaskiner til at slibe stålkugler af samme størrelse og præcise rundhed, som lagde grunden til lejeindustrien. Britiske O. Reynolds gennemførte en matematisk analyse af Thors opdagelse og udledte Reynolds -ligningen og lagde dermed grundlaget for hydrodynamisk smøringsteori.
